Urnenedsættelse: hvad er det, og hvad sker der?
Urnenedsættelsen er den stille afslutning, der følger efter bisættelsen. Et lille øjeblik på kirkegården, hvor urnen kommer i jorden, og familien siger det sidste farvel.
En urnenedsættelse er den højtidelighed, hvor urnen med asken efter en kremering bliver sat i jorden på et gravsted. Det sker som regel to til tre uger efter selve bisættelsen. Det er en kort, stille handling, hvor kun den nære familie typisk er med.
Hvornår foregår urnenedsættelsen?
Mellem bisættelsen og urnenedsættelsen går der typisk to til tre uger. Tidsforløbet ser sådan ud:
Dag 1 til 8: bisættelsen
Senest otte hverdage efter dødsfaldet skal kisten enten begraves eller bisættes. Bisættelsen er den højtidelighed i kirken eller kapellet, hvor familie og venner siger farvel. Bagefter køres kisten til krematoriet.
Dag 9 til 21: kremering og opbevaring
Selve kremeringen sker inden for en uge efter bisættelsen. Asken samles i en urn og opbevares på krematoriet eller på kirkegården, indtil nedsættelsen finder sted.
To til tre uger efter: urnenedsættelsen
Familien mødes ved gravstedet på kirkegården. Graveren har gravet et lille hul, og urnen sættes ned. Det hele tager omkring ti til femten minutter. Bagefter dækkes det til med jord.
Loven giver mulighed for, at urnen kan stå i op til seks måneder, før den skal sættes ned. Familien har altså god tid til at vælge gravsted og finde et tidspunkt, der passer alle.
Sådan foregår selve nedsættelsen
Urnenedsættelsen er en kort, rolig handling. Der er ingen fast form, og familien kan selv bestemme, om det skal være helt enkelt eller mere højtideligt:
Det praktiske
- Familien mødes ved gravstedet
- Graveren placerer urnen i hullet
- Familien lægger blomster eller jord
- Hullet dækkes til efter ceremonien
Det personlige
- Læse et digt eller en bøn
- Tænde et lys ved gravstedet
- Spille et stykke musik fra mobilen
- Sige et par ord om afdøde
Skal præsten med?
Det er ikke et krav, og de fleste vælger at klare urnenedsættelsen uden præst. Selve den kirkelige højtidelighed fandt sted ved bisættelsen, og urnenedsættelsen ses i dag som en privat afslutning.
Hvis I ønsker, at præsten skal være med, kan I aftale det på forhånd. Præsten kan læse en bøn ved gravstedet og holde en kort tale. Det koster typisk ikke ekstra, hvis afdøde var medlem af folkekirken.
Hvad koster en urnenedsættelse?
Selve nedsættelsen er gratis, hvis det sker på kirkegården i den kommune, hvor afdøde boede, og hvis afdøde var medlem af folkekirken. Var afdøde ikke medlem, er der typisk en udgift til erhvervelse og pasning af gravsted:
- Folkekirkemedlem, egen kommune: Nedsættelsen er gratis. Gravstedet betales i fredningsperioden, typisk 10 eller 25 år.
- Ikke medlem, eller anden kommune: Pris på gravsted kan ligge mellem 3.000 og 12.000 kr afhængigt af kommune og gravtype.
- Pasning og vedligehold: Kan tilkøbes som aftale med kirkegården, 500 til 2.500 kr om året.
- Anonymt gravsted (fællesgrav): Ofte billigere, da der ikke skal vedligeholdes individuelt.
Spørg kirkegårdskontoret eller jeres bedemand om de præcise priser i jeres område. Det varierer en del mellem kommunerne.
Hvor må urnen placeres?
Urnen kan ikke bare graves ned hvor som helst. Loven om begravelse og ligbrænding sætter rammerne:
Tilladte steder
- Eget gravsted på en kirkegård
- Plæne eller fællesgrav på kirkegården
- Askespredning over åbent hav (med tilladelse)
- Hjemme i egen have (kræver tilladelse)
Ikke tilladt
- I offentlige parker eller skove
- I søer og indre farvande
- I private bygninger
- Opbevaring derhjemme uden tilladelse
Praktiske ting at huske
- Bestil tidspunkt med kirkegården. Graveren skal være til stede, og det aftales med kirkegårdskontoret.
- Klæd jer praktisk. Det foregår ude, ofte i alt slags vejr. Solide sko og varmt tøj er en god idé.
- Tag blomster med. Mange vælger at lægge en blomst eller en lille buket på gravstedet bagefter.
- Aftal hvem der gør hvad. Skal nogen læse højt? Skal der spilles musik? Tal om det inden.
- Overvej et lille mindesamvær. Mange familier samles til kaffe efter nedsættelsen. Det skaber et naturligt punktum.
Bedemanden er som regel ikke med ved selve urnenedsættelsen. Det er en lille, privat handling for familien. Men I kan altid ringe og spørge til detaljer, hvis I er i tvivl om noget.
Det korte svar
Urnenedsættelsen er den stille forlængelse af bisættelsen. To til tre uger senere, ved gravstedet, sænkes urnen i jorden. Det tager ti minutter, kun nære er med, og det giver familien en sidste konkret handling at samles om. Det er punktummet.
Læs også
Læs også
Begravelse vs bisættelse
Forskelle på de to former – og hvilken der passer jer.
Læs også
Sange til begravelse
Salmer, viser og personlige valg til ceremonien.
Læs også
Hvad koster en bedemand?
Prisniveau, tilvalg og hvad begravelseshjælp dækker.
Læs også
Skifteretten efter dødsfald
Skifteformer, frister og arvingers ansvar.
Kilder og referencer
- Retsinformation – Lov om begravelse og ligbrænding
Lovgrundlaget for kremering, nedsættelse og askespredning i Danmark.
retsinformation.dk/eli/lta/2020/1389 - Borger.dk – Valg af begravelsesform
Officiel oversigt over begravelsesformer, fredningstider og rettigheder for pårørende.
borger.dk/familie-og-boern/Doedsfald/Begravelse-og-bisaettelse - Folkekirken.dk – Kirkegård og gravsted
Vejledning om gravstedstyper, fredningsperioder og kirkegårdens regler.
folkekirken.dk/livets-begivenheder/begravelse-og-bisaettelse - Kirkeministeriet – Vejledning om askespredning
Officielle krav og ansøgningsprocedure for askespredning over åbent hav.
km.dk/folkekirken/oekonomi/begravelse