Begravelseshjælp fra ATP: hvad får man, og hvordan søger man?
Begravelseshjælp er et lovbestemt beløb, der hjælper med at dække udgifterne til begravelse eller bisættelse. Beløbet udbetales af ATP og afhænger af afdødes formue og familieforhold.
I Danmark har alle, der er medlem af folkekirken eller har betalt til ATP, ret til en form for begravelseshjælp. Beløbet kan virke beskedent oven i den samlede regning, men det dækker en mærkbar del af udgifterne for de fleste familier. Her er en gennemgang af, hvem der får hvad, og hvordan ansøgningen foregår i 2026.
Hvor stor er begravelseshjælpen?
Beløbet afhænger af tre ting: afdødes alder, formue og om der efterlades ægtefælle eller børn. Tallene reguleres årligt og kan tjekkes på borger.dk:
Voksne over 18 år (uden formue eller med begrænset formue)
Maksimalt cirka 12.500 kr. Beløbet aftrappes, hvis afdøde efterlader formue. Enlige har en højere bundgrænse end ægtepar.
Personer født før 1. april 1957
Får en fast begravelseshjælp på cirka 1.050 kr., uanset formue. Det er den oprindelige sats, som er videreført af historiske grunde.
Børn under 18 år
Får et fast beløb på cirka 9.700 kr. uden formueprøvning. Tilskuddet er det samme uanset familiens økonomi.
Beløbene er vejledende for 2026. De endelige tal står på borger.dk og reguleres hvert år den 1. januar.
Hvad regnes med som formue?
ATP kigger på den nettoformue, afdøde efterlader sig på dødsdagen. Det vil sige aktiver fratrukket gæld. Med i beregningen er blandt andet:
- Indestående på bankkonti og opsparing
- Værdipapirer, aktier og obligationer
- Friværdi i bolig efter fradrag af gæld
- Bil, båd og andre større aktiver
Pensionsopsparinger med en bestemt begunstiget medregnes som regel ikke, og det samme gælder forsikringssummer, der udbetales direkte til en navngivet person.
Sådan søger du om begravelseshjælpen
Der er flere måder at få ansøgningen afsted på. Den nemmeste er som regel at lade bedemanden klare det sammen med den øvrige anmeldelse:
Via bedemanden
Bedemanden anmelder dødsfaldet til myndighederne og kan samtidig sende ansøgningen til ATP. Du skal blot give samtykke og udfylde et par oplysninger om kontonummer og pårørendeforhold.
Selv via borger.dk
Du kan også selv søge digitalt med MitID. Find blanketten på borger.dk under emnet dødsfald og udfyld den med oplysninger om afdøde, dig selv og udgifterne.
Hvornår får man pengene?
Sagsbehandlingstiden hos ATP er typisk to til fire uger, fra ansøgningen er modtaget med alle nødvendige oplysninger. I travle perioder, eller når der mangler dokumentation, kan det tage længere.
Pengene udbetales direkte til den, der har ansøgt, eller til den person, der har afholdt udgifterne. Det er som regel en pårørende, men det kan også være boet eller bedemanden, hvis hjælpen overføres direkte til regningen.
Hvem kan søge?
Begravelseshjælpen udbetales til den, der har afholdt udgifterne til begravelsen eller bisættelsen. Det vil i langt de fleste tilfælde være en nær pårørende:
- Ægtefælle eller registreret partner har første ret til at søge.
- Børn eller forældre, hvis der ikke er en ægtefælle.
- Andre nære, hvis de har afholdt udgifterne. Det kræver dokumentation i form af regning og kvittering.
- Boet kan også få beløbet udbetalt, hvis ingen pårørende har lagt penge ud.
Når begravelseshjælpen ikke rækker
For mange familier dækker beløbet en del af kistens og bedemandens regning, men ikke det hele. Hvis afdøde havde få midler, og familien selv har svært ved at betale, findes der enkelte muligheder:
- Kommunen kan i særlige tilfælde dække udgifterne, hvis hverken bo eller pårørende kan betale. Det kaldes en kommunal begravelse og er en simpel ramme.
- Fagforening og pensionskasse har ofte gruppelivsforsikringer, der udbetaler en sum ved dødsfald.
- Forsikringer, herunder ulykkes- og livsforsikringer, kan dække dele af udgifterne.
Bedemanden kender som regel disse muligheder og kan hjælpe med at søge dem. Det er værd at spørge ind til allerede ved den første samtale, så I ved, hvad I står med økonomisk.
Hvad skal du have klar, når du søger?
For at undgå unødige forsinkelser hos ATP, er det godt at samle de centrale oplysninger inden ansøgningen sendes:
- CPR-nummer på både afdøde og ansøger.
- Kontonummer, hvor begravelseshjælpen skal indsættes.
- Regning fra bedemanden som dokumentation for udgifterne.
- Oplysning om afdødes formue på dødsdagen, hvis den var begrænset.
- Oplysning om ægteskab eller parforhold, da det påvirker satserne.
Hvis bedemanden klarer ansøgningen, sørger han eller hun for at samle de oplysninger, der mangler. Familien skal altså ikke selv ringe til skifteret eller bank for at finde tallene frem.
Det korte svar
Begravelseshjælpen fra ATP er ikke en stor sum, men den er værd at søge. Bedemanden kan klare det meste af papirarbejdet, og pengene kommer som regel inden for et par uger. Husk at have CPR-numre, kontooplysninger og en kvittering på begravelsesudgifterne klar.
Læs også
Læs også
Hvad koster en bedemand?
Prisniveau, tilvalg og hvad begravelseshjælp dækker.
Læs også
Skifteretten efter dødsfald
Skifteformer, frister og arvingers ansvar.
Læs også
Dødsattest efter dødsfald
Hvad attesten indeholder, og hvordan I får kopier.
Læs også
Sådan vælger du bedemand
Tjekliste til pris, kemi og lokal erfaring.
Kilder og referencer
- Borger.dk — Begravelseshjælp
Officiel beskrivelse af satser, ansøgning og formueregler i 2026.
borger.dk/familie-og-boern/Doedsfald/begravelseshjaelp - ATP — Udbetaling Danmark
Information om ATP's rolle i udbetaling af begravelseshjælp og kontaktoplysninger.
atp.dk/borger/begravelseshjaelp - Retsinformation — Lov om begravelseshjælp og efterlevelseshjælp
Lovgrundlaget for ydelsen og kriterier for udbetaling.
retsinformation.dk/eli/lta/2017/120 - Danske Bedemænd — Vejledning til pårørende
Brancheforeningens praktiske vejledning om økonomiske støttemuligheder.
bedemand.dk