Kremering: sådan foregår det
Omkring 85 procent af alle bisættelser i Danmark ender med kremering. Her er en rolig, faktuel gennemgang af, hvad der faktisk sker, og hvornår.
Ordet kremering lyder teknisk, men processen er reguleret ned i mindste detalje, netop for at sikre, at det foregår værdigt og korrekt. De færreste familier har brug for at kende alle detaljerne, men mange finder det trygt at vide, hvad der egentlig sker.
Hvornår sker kremeringen?
Bisættelsen, altså selve ceremonien i kirken eller kapellet, skal ifølge loven finde sted senest otte hverdage efter dødsfaldet. Kremeringen sker efterfølgende, som regel inden for en uges tid. Kisten køres direkte fra kapellet til krematoriet.
Fra bisættelsen til urnen er klar til nedsættelse, går der typisk fire til seks dage. Krematoriet giver besked til bedemanden, når urnen er klar, og bedemanden orienterer familien.
Sådan foregår selve processen
Registrering og identifikation
Kisten ankommer til krematoriet og registreres. En navneplade følger kisten hele vejen igennem processen, så der ikke er tvivl om identiteten på noget tidspunkt.
Selve kremeringen
Kisten placeres i kremationsovnen, hvor temperaturen ligger mellem 800 og 1.000 grader. Selve forbrændingen tager typisk halvanden til to timer, afhængigt af kistens og afdødes størrelse.
Askens vej til urnen
Efter kremeringen køles asken ned, og eventuelle metaldele, som proteser eller søm fra kisten, fjernes og sendes til genbrug efter gældende regler. Asken lægges herefter i urnen sammen med navnepladen.
Er familien med til kremeringen?
Nej. Familiens afsked finder sted ved bisættelsen i kirken eller kapellet. Selve kremeringen foregår bagefter, uden pårørende til stede, på selve krematoriet. Det er sådan, det plejer at foregå de fleste steder i Danmark, og der er ingen tradition for, at familien er med til denne del.
Kremering eller kistebegravelse: hvad vælger man?
Valget mellem kremering og en almindelig kistebegravelse handler ofte om tradition, tro og plads på kirkegården. Se forskellene mellem de to former, og hvad de betyder for resten af forløbet, i vores gennemgang af begravelse og bisættelse.
Har afdøde ønsket askespredning i stedet for nedsættelse i en urn, kræver det tilladelse fra Kirkeministeriet. Bedemanden hjælper med ansøgningen, hvis det bliver aktuelt.
Det korte svar
Kremeringen sker på krematoriet inden for en uges tid efter bisættelsen, uden familien til stede. Kisten forbrændes ved 800 til 1.000 grader i halvanden til to timer, asken lægges i urnen, og bedemanden får besked, når den er klar. Familiens afsked finder sted tidligere, ved selve bisættelsen.
Læs også
Læs også
Begravelse vs bisættelse
Forskelle på de to former – og hvilken der passer jer.
Læs også
Urnenedsættelse trin for trin
Hvornår, hvor og hvordan urnen sættes ned.
Læs også
Dødsattest efter dødsfald
Hvad attesten indeholder, og hvordan I får kopier.
Læs også
Hvad laver en bedemand?
Overblik over opgaver, papirarbejde og koordinering før dagen.
Kilder og referencer
- Retsinformation – Lov om begravelse og ligbrænding
Lovgrundlaget for frister, kremering og askespredning i Danmark.
retsinformation.dk/eli/lta/2020/1389 - Folkekirken.dk – Begravelse og bisættelse
Officiel gennemgang af forløbet fra dødsfald til bisættelse og kremering.
folkekirken.dk/livets-begivenheder/begravelse-og-bisaettelse